Skip to main content
Image
Foto fra Utzon
For skoler
Utzon, Operahuset og geometrien
Image
Talk
Målgruppe

4.-10. klasse og ungdomsuddannelser

Image
Kunst lab
Fag

Matematik, håndværk og design, Arkitektur og Design

Image
Clock
Tidspunkt

Tirsdag-torsdag kl. 9- 11 (vi er dog fleksible, hvis andet passer din klasse bedre)

Forberedelse på skolen: Anslået til 1-2 lektioner 

Image
Payment
Pris

750 kr. ex. moms (gratis for skoler i Aalborg Kommune)

Image
Groups
Antal

Maks. 28 elever

Image
Info
Yderligere information

Kontakt studio@utzoncenter.dk eller ringe til Arkitekturformidler Bastian McLean Gosvig på tlf. +45 21 35 26 86.

Annullering: Skulle I få brug for at annullere en booking, skal dette ske senest 3 hverdage før besøget på Utzon Center. Annullering senere end dette vil medføre et gebyr på 1000.- kr. til at dække lønomkostninger for booket personale.

Nyhed! To timers forløb med afsæt i udstillingen Sydney Opera House – A beautiful idea.

Med dette spændende undervisningsforløb giver vi jer og jeres elever mulighed for at lege, undersøge og eksperimentere med den komplekse geometri, der udgør Operahuset i Sydney og specielt dets skaller.

Operahusets skaller er skåret ud fra en kuglegeometri. En anekdote fortæller, at Utzon en dag mødte ind på sit kontor, hvor han viste en appelsin frem foran sin norske assistent. Han viste, hvordan han kunne skære sfæriske trekanter i skallen og skabe en variation af skaller. At ideen var god, var klart, hvis man kunne generere variationen af en enkelt sfære, så kunne man skabe præfabrikerede komponenter til at lave skallerne, store som små.

Om undervisningsforløbet
Med afsæt i en rundvisning i udstillingen Sydney Opera House – A beautiful idea, hvor vi dykker ned i arkitekten Jørn Utzon, hans inspirationskilder og mesterværk Sydney Opera House. Og kigger nærmere på hvordan han løste den komplicerede matematiske udfordring at konstruere de skalformede tage.

Med ny tilegnet viden, vil eleverne prøve kræfter med nogle af arkitektfagets basale værktøjer, når de designer deres egne mini-operahuse og pavilloner til Utzon Parken ved Utzon Center.

Forberedelse til undervisningsforløbet
Som en del af forberedelsen til forløbet på Utzon Center, udføres forløbet ‘På rejse med Utzon’, hjemme på skolen. Her lærer eleverne om Utzons rejser i hele verden og hvordan han omsatte inspirationen til konkrete ideer og bygninger.

Forløbet består af forberedelse hjemme på skolen, dernæst et forløb på 2 timer på Utzon Center.
Forberedelsen på skolen er anslået til at vare 1-2 lektioner.  

Forløbet ‘Utzon, operahuset og geometrien’ udføres af Utzon Centers arkitekturformidler i samarbejde med klassens lærer og med afsæt i lærervejledning og forberedelsesmateriale der findes på dr.dk/skole her.

OBS: Der gøres opmærksom på, at appen ”Utzons rejser” i øjeblikket er utilgængelig. Det interaktive kort i øvelse 3 skal derfor bruges uden app. Øvelse 4 og 5 kan springes over.

Alt materiale er udarbejdet af Utzon Center. Forberedelsesmaterialet er udarbejdet i samarbejde med DR Lær samt fagkonsulenter fra Aalborg Kommunes skoleforvaltningen.