K7 WEEK – Fri entré for unge til og med 27 år i uge 37
Er du under 27 år og kunne du godt tænke dig at opleve, hvad Utzon Center har at byde på?
I uge 37 kan unge til og med 27 år i hele landet tage deres venner under armen og få en solid kulturinsprøjtning på et bredt udsnit af landets kulturinstitutioner – og naturligvis også på Utzon Center.
Det eneste, du skal gøre for at være med til K7 på Utzon Center, er at troppe op og medbringe dit gratis K7-kort, der kan hentes her.
Bemærk: Utzon Center holder lukket mandag i uge 37.
Mere at glæde sig til på Utzon Center
Der er meget mere i vente på Utzon Center. Snart åbner to helt nye udstillinger:
Efterliv – en hyldest til de besværlige bygninger, der undersøger, hvordan eksisterende bygninger kan få nyt liv, og Utzon og den moderne kunst, der dykker ned i, hvordan mødet med kunstnere og den moderne kunst var med til at forme Jørn Utzons arkitektur.
Besøg Restaurant JØRN
På Restaurant JØRN kan du prøve vores populære brunch, gå på opdagelse i vores udvalg af smørrebrød eller nyde en aften med social dining hver torsdag – eller bare slå dig ned med et glas og nyde en af byens smukkeste udsigter over Limfjorden.
Kom igen og igen og igen – fri entré året rundt med årskort
Som medlem af Klub Kunsten + Utzon har du fri entré til Kunsten og Utzon Center året rundt.
Er du under 27 år, koster medlemskabet fra 200 kr. – og fra 300 kr. kan du tage en ledsager med gratis hver gang.
Hvorfor hedder det K7?
K står for kultur.
Og 7 står for 7 dage, uge 37 og til og med 27 år.
K7 er et landsdækkende initiativ, der gør de danske kulturinstitutioner mere tilgængelige for det unge publikum. K7 er en åben invitation til alle unge, der tilbyder nye kulturoplevelser og gør museums- og teaterbesøget lidt mere spontant, tilgængeligt og uforpligtende. Også for dem, som ikke normalt har deres gang på museerne og teatrene.
Praktisk information
- Det eneste, du skal gøre for at være med til K7 på Utzon Center, er at troppe op og medbringe dit gratis K7-kort, der kan hentes her.
- Utzon Center holder lukket mandag i uge 37
- Læs mere om Klub Kunsten + Utzon og vores særlige Fluxus medlemskab for dig der er under 27 år.
VOLA er Principal Partner hos Utzon Center 