Direkt zum Inhalt
Bild
Barn på Utzon
For skoler
Ultra:bit – Rum og Lys
Image
Talk
Målgruppe

4.-6. klasse

Image
Kunst lab
Fag

Natur/teknologi og Håndværk & design

Image
Clock
Tidspunkt

Kl. 9.00-14.00 (vi er dog fleksible, hvis andet passer din klasse bedre)

Antal lektioner: 3 lektioners forberedelse.

Image
Payment
Pris

1750 kr. ex. moms (gratis for skole i Aalborg Kommune)

Image
Info
Yderligere spørgsmål

Kontakt studio@utzoncenter.dk eller ring til Bastian McLean Gosvig på tlf. +45 21 35 26 86.

Annullering: Skulle I få brug for at annullere en booking, skal dette ske senest 3 hverdage før besøget på Utzon Center. Annullering senere end dette vil medføre et gebyr på 1000.- kr. til at dække lønomkostninger for booket personale.

Hver eneste dag omgiver lyset os. Det kan både være naturligt og kunstigt. Det naturlige lys kommer fra solen, og det ændrer sig efter årstid og efter, hvor vi er i verden. Det kunstige lys kommer fra en lyskilde, som vi selv kan tænde og slukke – og det er altid menneskeskabt.

Når arkitekter skaber arkitektur, tænker de også meget på lyset. De tænker på, hvor meget dagslys, der kommer ind i en bygning, men også på, hvordan belysningen skal være, når dagslyset ikke længere strækker. Så skal solens lys erstattes af kunstigt lys – og hvilken farve og intensitet skal det lys så have?

Lys er altså en vigtig del af vores liv, men for at lære om lys må vi lege med det. Det gør vi i dette undervisningsforløb, hvor I undersøger, eksperimenterer, udvikler og skaber med lyset som omdrejningspunkt.

I kommer på den måde også til at arbejde med et af arkitektens mange redskaber, nemlig arkitekturmodellen. Og I skal bruge teknologi som for eksempel BBC micro:bit til at skabe de fedeste modeller af en lampe eller lyskilde.

Forløbets opbygning og indhold
Forløbet er fordelt på to fag; natur/teknologi og håndværk & design og er henvendt til 4.-6. klassetrin.

I natur/teknologi skal I arbejde med programmering og teknologi, når I bruger BBC micro:bit og eksterne komponenter, som kodes på kodesiden makecode.microbit.org. I får også viden om lysets forskellige farver og om jordens skiftende dagslys. Her skal I blandt andet arbejde med data om dagslængde og solens op-og nedstigning forskellige steder i verden.

I håndværk og design skal I designe en model, som I løbende modificerer og gør bedre. I skal designe og lave en model af en lampe eller en lyskilde.

Undervisningsforløbet er udarbejdet af Utzon Center, i samarbejde med DR Skole samt fagkonsulenter fra Aalborg Kommunes skoleforvaltning. Undervisningsmaterialet er en del af projektet 'Arkitektur er en leg', der er støttet af Nordea-fonden. Se lærervejledningen og læs mere om forløbet på DR Skoles hjemmeside her.