Direkt zum Inhalt

Arkitektur er en leg. På Utzon Center kan børn, unge og familier opleve arkitektur på en levende måde gennem events, workshops, guidede ture og professionelle undervisningsforløb.

Vi formidler arkitektur til børn og unge.

Vi gør det gennem de skiftende udstillinger på Utzon Center, hvor vi hver gang udvikler særlige workshops og forløb til børn og familier.

Vi gør det gennem forløb til institutioner og kulturskoler.

Og ikke mindst gennem vores store udbud af undervisningsforløb til skoleklasser. Fra indskoling til udskoling.

Vi har et hold af udviklere og undervisere, der består af teknologiformidlere, formidlingsarkitekter og specialiserede folkeskolelærere.

Alle forløb baserer sig på Fælles Mål for den danske Folkeskole. Du kan læse mere i lærervejledningerne under hvert forløb. 

Vores udgangspunkt er altid, at arkitektur er en bunden kunstform. At det er løsningen på en konkret udfordring.

Arkitektur er noget, du skal mærke. Det er oplevet. Det er kropsligt og sanseligt.

Men det er også målbart og rationelt.

Så i arkitekturen er der en kobling mellem det æstetisk oplevede og matematik, naturfag og teknologi.

Derfor er det helt ideelt til leg, læring og eksperimenter, der går på tværs af fagene.

For undervisere

Læs mere om de forskellige undervisningsforløb, der udbydes af Utzon Læring.

Bild
Børn på Utzon

Foto: Per Bille

Bild
Foto fra lab
For familier

Læs mere om de familievenlige forløb og workshops, der udbydes af Utzon Læring.