Gå til hovedindhold
Billede
Foto fra Den klodsede by
Kalender
DEN KLODSEDE BY — LEGO, Minecraft og virtual reality
Image
Calender

8. nov 2025 11:00 til 16:00

9. nov 2025 11:00 til 16:00

15. nov 2025 11:00 til 16:00

16. nov 2025 11:00 til 16:00

22. nov 2025 11:00 til 16:00

23. nov 2025 11:00 til 16:00

29. nov 2025 11:00 til 16:00

30. nov 2025 11:00 til 16:00

6. dec 2025 11:00 til 16:00

7. dec 2025 11:00 til 16:00

13. dec 2025 11:00 til 16:00

14. dec 2025 11:00 til 16:00

20. dec 2025 11:00 til 16:00

21. dec 2025 11:00 til 16:00

27. dec 2025 11:00 til 16:00

28. dec 2025 11:00 til 16:00

Kom og byg et arkitekturmesterværk i LEGO-klodser og Minecraft. Og oplev dit byggeri med VR-briller på.

DEN KLODSEDE BY er en by i konstant forandring, bygget af tusindvis af LEGO-klodser, leg og fantasi. Her kan vi sammen udvikle arkitektoniske hverdags-vidundere – fra huse og supermarkeder til åbne pladser.

Tag din nysgerrighed og din voksen med på opdagelse – og søg inspiration i de sjove og smukke bygninger, som andre har bygget.

Vælg en ledig byggegrund og gå i gang med at skabe dit eget bidrag til DEN KLODSEDE BY. Du har uanede mængder tid til at finde på, bygge om og bygge til.

Du kan også bygge videre i Minecraft og opleve dit fantastiske byggeri med VR-brillerne på.

Velkommen i DEN KLODSEDE BY!

Hvad er en by?

En by er et sted, hvor mennesker har skabt rum til blandt andet at bo, arbejde og være sammen. Den består af huse, veje, offentlige pladser og bygninger til forskellige formål. En by fungerer bedst, når mennesker samarbejder om at skabe et godt liv for alle.

Byer kan have forskellige størrelser; fra store byer med højhuse og tæt bebyggelse, til mindre provinsbyer, hvor flere lever i fritliggende huse med god plads omkring.

Hvilke billeder ser du for dig, når du tænker på en by? Er der forretninger langs en bred boulevard, eller lejlighedskomplekser med grønne fællesområder? Tænk på byen, du selv bor i, byer du har besøgt, og byer, du måske har hørt eller læst om. Du skal bygge det, du synes, DEN KLODSEDE BY har allermest brug for.

Billede
Foto fra Den klodsede by
Jørn Utzon

"Lykken er ikke at eje, men at skabe"

Dit eget hverdags-vidunder

Når du er færdig med at bygge dit fantastiske værk, skal du udstille din LEGO-model i DEN KLODSEDE BY. Find din favorit-placering i en af udstillingszonerne.

Vores agenter står klar til at hjælpe hver weekend kl. 11-16. Workshoppen kræver ikke tilmelding, bare mød op. Besøger du DEN KLODSEDE BY på en hverdag, er LEGO-graven åben for by-byggeri på egen hånd.

Praktisk information
  • Børn skal altid være ledsaget af en voksen.
  • Pris: Gratis for alle med gyldig entrébillet og kræver ikke tilmelding.
  • Workshoppen er åben i ferier og hver weekend med Minecraft og VR. Du kan besøge DEN KLODSEDE BY alle åbningsdage, hvor LEGO-graven er åben for byggeri på egen hånd.
  • Der kan være enkelte hverdage hvor der først er adgang til DEN KLODSEDE BY fra kl. 12.30 grundet undervisning. Kontakt os på +45 76 90 50 00, hvis du vil undgå at gå forgæves.
  • Weekender og ferier fra 1. jun til 31. dec 2025: DEN KLODSEDE BY er åben med Minecraft og VR kl. 11-16. Gæster er selvfølgelig velkomne til at blive og bygge med LEGO i hele husets åbningstid.