Arkitektur: Hverdagens kunst
Hos Utzon Centers har vi fokus på børn og unges forståelse af vigtigheden i arkitektur, design og det gode håndværk og hvordan de påvirker os i vores hverdag.
Folkeskoleelevers møde med passionerede arkitekter, formidlere og håndværkere i inspirerende og eksperimenterende undervisningsforløb på Utzon Center skal skærpe de unges interesse for arkitektur, design og håndværk, vække deres nysgerrighed for deres omverden og klæde dem på til at tage kvalificerede og oplyste uddannelsesvalg.
De skal forstå, at deres omgivelser som udgangspunkt er demokratiske, og at de kan have lige så meget indflydelse på det byggede miljø, som det byggede miljø har på dem og deres hverdag.
På Utzon Center mener vi, at alle børn og unge skal have de bedste muligheder for at udvikle deres kompetencer, blive sig bevidste om disse og opleve, at de kan lykkes.
Nysgerrighed skal blive en god vane.